Når en voldsom begivenhed rammer os, kan det opleves som uvirkeligt, og man kan f.eks. reagere ved at kroppen ryster, tankerne står stille eller kører i ring, tunnelsyn, overvældende gråd, dårlig nattesøvn og ukendte reaktionsmåder. I den første tid, har vi brug for hjælp og støtte til at blive stabiliseret. Her vil der ikke være tale om samtaleterapi, men derimod støtte, forståelse og gode rammer. For eksempel hjælper en fast døgnrytme, regelmæssige måltider og frisk luft ofte med til, at et kriseforløb kan blive mindre smertefuldt. Omvendt er der ikke nogen rigtig måde, at reagere på, når man bliver ramt af en krise. Nogle har godt af at tage det roligt og f.eks. holde fri fra arbejde og krav, mens andre trives bedst med at arbejde for at komme lidt væk fra de voldsomme følelser.

Hos ViborgPsykologerne tilbyder vi primært krisebearbejdning i individuelt forløb. Det gør vi fordi, man i en krise kan have et meget stort behov for at få sat sine egne ord på det, der er sket. Nogle gange dukker der i behandlingen andre temaer op, som kan være gode at bearbejde i en gruppe, f.eks. sorg over tab af en nærtstående eller af et sygdomsfrit liv.

Vi arbejder med at rumme og håndtere de reaktioner, der måtte komme. Dette gør vi ved at tale om det skete og ved at inddrage generel viden om, hvordan mennesker reagerer. Desuden fokuserer vi på at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum, hvor man kan modtage den støtte, der er brug for i situationen. Det gør vi, fordi vi ved, at mange mennesker faktisk har svært ved at tage imod den hjælp og støtte, de bliver givet. 

Temaer, som vi ofte taler om i behandling af krise- og belastningsreaktioner:

• At tale om det, der er sket
• At forstå egne og andres reaktioner
• At søge støtte hos andre
• At være i chok
• Erfaringer med tidligere voldsomme eller ubehagelige oplevelser
• Hvad der gør, at man trods alt kommer igennem denne svære tid (egne styrker)
• Hvad man selv kan gøre for at støtte sig selv i krisen (nærende aktiviteter)
• Når nu dette belastende er sket for mig, kan jeg så lære noget af det, måske endda vokse?
• Hvordan vender jeg tilbage til en ”almindelig” hverdag?
• Forandringer i relationer på baggrund af det skete